HVEM ER DEN MÆGTIGE MUS ?

Den dansk/norske jazztrio Den Mægtige Mus (som også optræder under navnet The Mighty Mouse) består af:
- Morten Pedersen (piano)
- Adam Pultz Melbye (kontrabas)
- Håkon Berre (trommer)
Trioen har udgjort rytmegruppen i en række orkestre gennem de sidste år, og i den sammenhæng turneret bla. Danmark, Finland, Estland og Tyskland med orkestre som Pauliina Pohjolainen Quintet og Maria Faust Group. Trioen har også i to år opretholdt et samarbejde med den norske saxofonist Petter Wettre med hvem de har spillet mere end 20 koncerter i Danmark og Tyskland. Indenfor de sidste år har de 3 jazzmusikere fundet sammen som trio for at udforske et selvkomponeret repertoire der bygger på et højtudviklet sammenspil som ikke står tilbage for at tage triokonteksten til sin yderste grænse. Musikkens karakter er transparent og bygger på rytmiske og melodiske skabeloner der giver et udgangspunkt for en meget åben form for improvisation. Den store frihed og det medfølgende ansvar der følger med denne form for musik er åbenlys for musikerne såvel som publikum og resulterer i en hundrede procent ærlig kunst der ikke forfører lytteren med billige tricks men i stedet arbejder med den umiddelbare skabelsesproces. De tre musikere er alle diplomuddannede fra Konservatoriet for Musik og Formidling i Esbjerg, 2007 og har hver især spillet med en række navne på den europæiske jazzscene, som Thommy Andersson, Peter Nilsson, Benjamin Koppel, Niels Præstholm, Jeppe Skovbakke, Claus Waidtløw, Jesper Riis, Tomas Franck og Peter Brötzmann.
Trioen
samarbejder med den herboende, amerikanske billedkunstner Rick Towle, der
er uddannet på Vassar College, Bowdoin College i USA. Rick har været bosat i
Danmark siden 1976 og er bla. kunstnerisk koordinator for projektet
Ung.kunst.nu, i tillæg til at være brugt som aktiv "huskunstner" over det meste
af Sønderjylland. Rick har gennem tiden spottet flere talenter blandt børn og
unge, som han har mødt gennem denne ordning. Rick Towle har gennem tiden
udstillet adskillige steder både nord og syd for grænsen. Udstillingerne har
også været spredt lige fra det lokale til større udstillinger bl.a. i København,
Kiel, Hamborg og Hannover.
For mere information: www.ungkunst.nu
I
juni 2007 kom trioens debut-CD ”The Mighty Mouse” (BFREC004) i butikkerne.
Pladen er den fjerde udgivelse på det norsk/danske pladeselskabet Barefoot
Records. På pladen medvirker også den svenske bassist Thommy Andersson som gæst
på 4 numre.
CD’en bliver distribueret i Danmark via Jazzkælderen/adlib distribution - www.jazzmusic.dk og i Norge igennem MusikkLosen – www.musikklosen.no
Lydklip kan findes på trioens myspace side: http://www.myspace.com/mightymousejazz
”...The Mighty Mouse har en
lækker skæv kantet lyd og tilgang til musikken, som gør denne cd til en
oplevelsesrig og interessant lytte oplevelse. De spiller sig igennem de
melodiske kompositioner, med en spilleglæde og et overblik så man ikke kan andet
end begejstres...”
”...noget af det fedeste nytænkende piano trio jazz jeg har hørt i lang tid...”
”...hvis du har mod på at kaste dig ud i noget nyt spændende musik, måske med nogle musikere du ikke kender noget til i forvejeng er her et fremragende forslag..”
- Henrik Kaldahl, Jazznet