WORKSHOP TILBUD

I løbet af workshoppen vil deltagerne stifte bekendtskab med den kreative brug af malerkunstens grundlæggende principper, afspejlet i musikken, fremført af Den Mægtige Mus. Workshoppen er bygget op således at de forskellige teknikker præsenteres i korte stiløvelser akkompagneret af musik, efterfulgt af længere forløb hvor øvelserne smelter sammen med elevens eget udtryk og kreative ønsker, resulterende i en umiddelbar skabelsesproces der ikke gøres unødvendigt kompliceret, men istedet fokuserer på det kunstneriske produkt (se nedenfor for eksempler). Arbejdet med kunsten foregår i en afslappet og uformel atmosfære uden at give køb på det kunstneriske fokus og eleverne opfordres til at stille spørgsmål.

Eleverne vil forlade workshoppen med en bedre forståelse for både malerkunsten og musik, samt for de kreative processer der gør sig gældende i alle kunstarter. De tilegndede teknikker er universelle og kan umiddelbart benyttes i deltagernes daglidag, hvor æstetisk og kreativ beslutningstagen gør sig gældende og evnen til at tænke og handle individuelt, associativt og abstrakt styrkes. Den fantasi, der er så vigtig for børn og unges udvikling, stimuleres igennem de kunstneriske processer og kan danne grundlag for et yderligere engagament i kunst og musik.

WORKSHOP FORLØB

ØVELSER:

1) Geometriske figurer. De geometriske figurer som en del kunst i højere eller mindre grad består af, eksisterer også i musik. De tre punkter i en trekant, de fire i en firkant osv. modsvares musikalsk af harmoniske og rytmiske inddelinger i 3 og 4. Dette kan således bruges som udgangspunkt for improvisation, præcis som eleverne vil opleve med at improvisere, med figurene som udangspunkt. I løbet af workshoppen vil dette faktum blive forklaret, men det er selvsagt ikke nødvendigt at have nogle musikteoretiske forudsætninger for at følge med, ligesom man ikke behøver at kende Pythagoras læresætning for at se forskel på en ret  - og ikke-retvinklet trekant. De forskellige musikalske strukturer lyder forskelligt, og det er det absolut primære.

2) Sindsstemninger. Ligesom billeder kan være dystre, glade, rolige, vilde, mærkelige, chokerende osv. kan musik også besidde alle disse egenskaber. Der vil blive lagt vægt på at genskabe en sindsstemning både hos musikerne og hos eleverne.

3) Landsskabssmaleri. Landskabsmaleriet er jo en klassiker inden for malerkunsten, ligesom at musikhistorien byder på mange kompositioner, skrevet til naturscenerier. Eleverne vil male deres versioner af landskaber, akkompagneret af musik, enten skrevet til et landskab, eller improviseret frit i øjeblikket, med udgangspunkt i et.

4) Farver. Der tages udgangspunkt i en eller flere farver, der man sammen med musikken skaber blå stemninger, grønne stemninger, gule stemninger, osv. Der er en lang tradition i musik for association mellem farver og visse sindsstemninger, for eksempel blues.

5) Musikalsk fortolkning af elevernes billeder. I løbet af workshoppen vil jazztrioen udvælge tre af billederne, hvorefter hver musiker vil spille til billedet, som var det en node. Grafisk notation er en stor del af moderne musik og musikerne er øvede i at omsætte visuelle indtryk til musikalsk udtryk. Musikerne vil efterfølgende kort forklare, hvilke tanker maleriet satte i gang og hvordan man spiller et billede. For eleverne er det en stor fornøjelse at opleve deres billede i lyd, kombineret med musikernes meget visuelle udtryk. Den Mægtige Mus har desuden komponeret musik til billeder, bestilt af blandt andre Statens Museum for Kunst og Kunsten i Ålborg og nogle af disse kompositioner vil blive præsenteret og forklaret.

6) Mal på tid: Et stopur sættes til to eller tre minutter og man skal stoppe med at male/spille, når det ringer. Hurtige penselstrøg er vigtige.

7) Action Painting: En musiker og en elev placeres overfor hinanden, eleven med malergrej og papir. Dernæst starter de på at spille/male på samme tid og skal reagere på hinandens bevægelser, musik og maleri. Man kan prøve at provokere den anden, ved at male eller spille det modsatte af hvad hun gør og således skabe spænding. Målet med denne øvelse, er at styrke elevens intuition og umiddelbare kreativitet, samt styrke det personlige udtryk og troen på dets kvalitet.

8) Billedbyt: Eleverne maler på tid (2-3 minutter) et billede, hvorefter dette påbegyndte maleri overgives til sidemanden. Processen gentages og man slutter med et billede, tegnet af flere elever.

9) Collage: Forhåndenværende reklamer, kasserede billedbøger, ugeblade osv. kan bruges til denne disciplin. Kombinér meget gerne med maling på collagen.

Workshoppen er i alt en meget fleksibel størrelse der kan foregå i mange forskellige slags lokaler og indenfor en meget variabel tidsramme; fra 1 dag, hvor der fokuseres på det umiddelbare produkt og glæden ved at skabe, til længere forløb over en uge, hvor der virkeligt gåes i dybden med hver enkelt disciplin, samt præsenteres et større historisk perspektiv.

PRAKTISK INFORMATION:

- Målgruppe: 0. klasse - 10. klasse

- Antal deltagere : Op til 30 deltagere pr. workshop (Det er muligt at dele deltagerne op i flere hold.)

- Varighed : ca. 4 timer (kan tilpasses skolernes behov).

- Pris: Efter aftale